Psykoterapi

Krop og psyke
Kroppen fortæller vores livs historie. Den former sig efter de betingelser vi har haft. Den måde vi bevæger kroppen på og de symptomer den viser, er spor som vidner om vores tilstand på et dybere plan.
Den fysiske krop, vores følelser og vores psyke arbejder sammen. Alt det vi holder på og ikke lader flyde, påvirker vores krop såvel som vores psyke. Alle emotioner afspejler sig f.eks. i kroppens kemi, også dem som aldrig bliver udtrykt.
Krops-psykoterapien arbejder med at lytte opmærksomt til de informationer kroppen giver os og hermed udnytte muligheden for at forstå og forandre de mønstre, vi har fastlåst os selv i.

Terapeutisk samtale
Kommunikations formen Process Inquiry anvender sammenhængen mellem kroppens sprog og samtalen som udgangspunkt for forandring

Kropspsykoterapi – Life Energy Process® (LEP)
LEP forbinder moderne, vestlige psykoterapimetoder med østens psykologiske og medicinske erfaringsanskuelser.
LEP arbejder, som navnet fortæller, med livs-energi. Kroppen gennemstrømmes konstant af dynamiske bevægelser, som udvikler, nedbryder og holder balance. Livsenergiens frie `flow` i kroppen har vital betydning for vores sundhed og velbefindende. Hvis energien ikke flyder frit opstår konflikt og vi må indgå kompromisser, kropsligt og psykologisk, som med tiden kan udvikle sig til disharmoni og sygdom. Ved hjælp af enkle teknikker kontaktes kroppens spontane signaler, som hermed forstærkes og leder vejen i processen.

LEP er en helhedsorienteret metode for udvikling, sundhed og livsstil, grundlagt af Dr. Stèphano Sabetti.
Uddannelsen til LEP terapeut er akkrediteret af EABP (European Association for Body-psychotherapy), hvilket garanterer at den lever op til en høj international standard. Institute for Life Energy er ligeledes medlem af Dansk Psykoterapeutforenings Forum for Psykoterapeutuddannelser, og uddannelsen er evalueret og godkendt heraf.

I klinikken arbejder jeg udover generel LEP- terapi med Shinkido, som er en massagelignende terapi med udgangspunkt i hvad kroppen kan fortælle gennem subtile bevægelser og vibrationer.